AI:lab

AI:lab undersøger, hvordan AI – herunder ChatGPT – kan bruges ansvarligt i det daglige arbejde. Vi deler metoder, erfaringer og eksempler på, hvad der virker i praksis.

Pilottesten med den åbne chat 'AI:lab - Ansættelsesret & Arbejdsret (DK & EU)' er afsluttet, og offentlig adgang er lukket.

AI:lab - Ansættelsesret og Arebjdsret (DK & EU):

Pilottest afsluttet

AI:lab – Pilottest afsluttet

Hvad jeg lærte, og hvad værktøjet kunne

Pilottesten af AI:lab – Ansættelsesret & Arbejdsret (DK & EU) er afsluttet, og den offentlige adgang er lukket. Nedenfor finder du en kort opsamling af, hvad vi testede, hvilke resultater vi så, og hvor grænserne går.

Formålet

Jeg undersøgte, om avancerede sprogmodeller kan arbejde disciplineret med juridisk metode: starte i lov og forarbejder, inddrage praksis og EU-ret, og kun bruge artikler/nyheder som spor til primærkilder – ikke som facit. Det lå indbygget i værktøjet via et kildehierarki med primærkilder øverst.

Hvordan værktøjet arbejdede

Tvungen kildesøgning: For hvert spørgsmål kørte chatten en fast pipeline (lov/forarbejder → retspraksis → EU → nævn → sekundære leads). Output måtte først genereres, når mindst én relevant primærkilde var fundet.
Good-law-gate: Indbyggede tjek mindede om ajourføring (er bestemmelsen ændret? er dommen fulgt/overrulet?). Påstande måtte ikke hvile på kilder, der ikke “bestod porten”.
EU/EMRK-triggere: Ved klassiske EU-temaer (fx arbejdstid, ligebehandling, forældreorlov, løntransparens) blev EU-retsakter og EUD-praksis tvunget ind i analysen.
Research Log & pin-cites: Svarene viste metoden og kildehenvisningerne (paragraffer, præmisser) – så en jurist kunne revidere arbejdsgangen.

Hvad den var god til

At strukturere research hurtigt og gennemsigtigt – især i sager med både national ret og EU-ret.
At afgrænse issues (delspørgsmål), foreslå relevante kilder og dokumentere fravalg.
At fastholde disclaimer og skellet mellem generel viden og egentlig rådgivning.

Vigtigste indsigter fra piloten

Metode slår mavefornemmelse: Når kildehierarki, tvungen kildesøgning og pin-cites håndhæves, stiger kvaliteten mærkbart.
EU-koblingen er central i ansættelsesretten; det var nyttigt med automatiske EU-triggere.
Ajourføring er nødvendig: “Good-law-gate” fangede flere steder, hvor praksis eller regler var ændret.
Transparens hjælper jurister: Research Log og afgørelsesoversigter gjorde det let at efterprøve og bygge videre.
Grænserne skal være klare: Værktøjet må ikke give individuelle råd på tyndt faktum; det skal bruges til generelle mønstre, kilder og proces.

Tak

Tak til alle, der testede, udfordrede og delte feedback. Bidragene har været med til at modne tænkningen om ansvarlig brug af AI i ansættelsesretten.