top of page
AI lab logo.jpg

AI:lab

AI:lab undersøger, hvordan AI – herunder ChatGPT og andre store sprogmodeller – kan bruges ansvarligt i det daglige arbejde.

 

Formålet er at samle metoder, erfaringer og eksempler på, hvad der virker i praksis.

​​

NY CUSTOM GPT
LEJERET

LEJEFORHOLD, ALMENBOLIG, MM.

Formål

Lejeret kan hurtigt føles uoverskueligt, fordi små detaljer som datoer, varslingskrav og dokumentation ofte er det, der afgør en sag. 

 

GPT: Lejeret er lavet som en digital rådgiver, der hjælper dig med at få styr på situationen på en rolig og systematisk måde. 

 

Hvad bygger chatten på?

Chatten er bygget med en lang række af specifikke instruktioner, der gør den juridisk kildenær og procesorienteret, og den kan understøttes af udvalgte interne tekster, som du kan uploade ind i dens vidensgrundlag, eksempelvis en lejekontrakt, flytterapport eller opgørelse. 

 

Når du stiller et spørgsmål, starter GPT: Lejeret typisk med at skabe et overblik. Den forsøger først at forstå, hvilken type lejeforhold der er tale om, og hvad konflikten konkret handler om. 

 

Herefter hjælper den dig med at få styr på en simpel tidslinje: hvornår skete hvad, og hvilke breve eller beskeder er sendt. Det kan lyde 

banalt, men i lejeret er “hvornår” ofte lige så vigtigt som “hvad”. 

 

Dernæst omsætter den sagen til de spørgsmål, der plejer at være afgørende: Hvad kan dokumenteres? Hvilke formkrav gælder? Er der frister, der løber? Og hvilken myndighed eller instans er relevant – for eksempel huslejenævn/beboerklagenævn, boligret eller fogedret. På den måde bliver svaret ikke bare en forklaring, men en praktisk 

handleplan.

NY UDGIVELSE
BORTVISNING SOM REAKTIONSVALG UNDER USIKKERHED.

EN CIVILPROCESRETLIG ANALYSE AF BEVISFØRELSE OG BEVISVURDERING I BORTVISNINGSSAGER

​

af Anton Kraev Christensen

​

Den vedhæftede artikel er et eksperiment og et resultat af 15-16 timers analyse af de 50 seneste afgørelser om bortvisning foretaget i en specialbygget systemprompt i ChatGPT (mindst 50 yderligere timer på udvikling af prompten på ca. 400 siders instruks).

Fokus i artiklen er på civilprocesretlig bevisbedømmelse i bortvisningssager:

- hvor knækker beviskæden typisk?
- hvordan ser usikkerhedsplacering ud i begrundelserne?
- hvilke bevisprofiler går igen, og hvad betyder det for reaktionsvalget?

Analysen af de 50 afgørelser er foretaget på 70 forskellige prædefinerede analysepunkter, herunder en lang række analysepunkter i forhold til vurderingstemaer, bevisprofil og bevismidler. (Metoden er beskrevet nærmere i artiklens bilag A og C.)

Det er en meget lang artikel, men forudsætningen har været en retsvidenskabelig analyse og fremstilling af resultatet på et akademisk niveau - derfor er alle mellemtrin og analysedele metodisk beskrevet.

100 pct. af analysen og 95 pct. af subsumption er foretaget og skrevet af AI. 
Alle resultater er udledt af de 50 afgørelser og af den dokumenterede kodning.

NY CUSTOM GPT
KORREKTURLÆSER

KORREKTURLÆSNING MED DANSK SPROGNÆVNS MATERIALE BAG.

Korrekturlæser? Jeg har lavet en ny CustomGPT til dansk korrektur – bygget til at være mere konsekvent og regelsikker end almindelig AI-korrektur eller Word/Outlook.

Bag løsningen ligger Dansk Sprognævns frit tilgængelige materiale svarende til Retskrivningsordbogen 5.1:

- COR (ordformer/ordregister)
- retskrivningsreglerne

Det betyder, at korrekturen ikke kun bliver et spørgsmål om sandsynligheder, men i højere grad kan understøttes af et normgrundlag, når der rettes:

- stavning og bøjningsformer
- store/små bogstaver
- sammen-/særskrivning og bindestreger
- tegnsætning og komma

Outputtet er lavet til praktisk brug: Du får rettet tekst først og derefter en kort, samlet rettelsesliste, så du hurtigt kan se hvad der er ændret – og hvorfor (inkl. markering af valgfrihed, hvor der findes flere korrekte muligheder).

 

NY UDGIVELSE
VIDNEAFHØRINGER

VEJLEDNING TIL ADVOKATFULDMÆGTIGE

OG YNGRE ADVOKATER

​

af Anton Kraev Christensen

​Denne vejledning er et praktisk arbejdsværktøj til yngre advokater og advokatfuldmægtige, der står med (eller på vej mod) deres første – eller første mange – civile hovedforhandlinger.


Vidneafhøringer er sjældent svære, fordi du mangler jura. De er svære, fordi alt sker hurtigt, fordi retten styrer rummet, og fordi du samtidig skal holde styr på bevisbyrde, bilag, vidner og din egen ro. Vejledningen er skrevet for at give dig en realistisk og pragmatisk ramme, som du kan læne dig op ad, når du forbereder dig – og når du står i retssalen.


Den hjælper dig med at planlægge og tilskære bevisførelsen, så du bruger tid på det, der faktisk flytter bevisbilledet, udvælge og forberede vidner på en måde, gennemføre parts- og vidneafhøringer mv.


Vejledningen er ikke en lærebog, og den prøver ikke at give “det
eneste rigtige” manuskript. Den er skrevet til brug i konkrete sager og bør tilpasses sagens størrelse, sagsgenstand og – helt afgørende – den konkrete dommers procesledelse. Brug den som opslagsværk, som tjekliste og som et sæt arbejdsvaner, du kan gøre til dine egne.

AI:lab

ChatGPT: Advokaten

Civilproces, retspleje og advokatetiske regler

​

ChatGPT Advokaten.png

ChatGPT: Advokaten

- Civilproces, retspleje og advokatetiske regler

​​​

Formålet

Jeg undersøger, om avancerede sprogmodeller kan arbejde disciplineret med juridisk metode: starte i lov og forarbejder, inddrage praksis og EU-ret, og kun bruge artikler/nyheder som spor til primærkilder – ikke som facit. Det lå indbygget i værktøjet via et kildehierarki med primærkilder øverst.

​

Hvordan værktøjet arbejdede

​

  • Tvungen kildesøgning: For hvert spørgsmål kører chatten en fast pipeline (lov/forarbejder → retspraksis → EU → nævn → sekundære leads). Output må først genereres, når mindst én relevant primærkilde var fundet.

  • Good-law-gate: Indbyggede tjek mindeår om ajourføring (er bestemmelsen ændret? er dommen fulgt/overrulet?). Påstande må ikke hvile på kilder, der ikke “bestod porten”.

  • EU/EMRK-triggere: Ved klassiske EU-temaer (fx arbejdstid, ligebehandling, forældreorlov, løntransparens) bliver EU-retsakter og EUD-praksis tvunget ind i analysen.

  • Research Log & pin-cites: Svarene viser metoden og kildehenvisningerne (paragraffer, præmisser) – så en advokat kan revidere arbejdsgangen.

 

​

Hvad den var god til

  • At strukturere research hurtigt og gennemsigtigt – især i sager med både national ret - civilproces, retspleje og advokatetik - og EU-ret.

  • At afgrænse issues (delspørgsmål), foreslå relevante kilder og dokumentere fravalg.

  • At fastholde disclaimer og skellet mellem generel viden og egentlig rådgivning.​​

 

Vigtigste indsigter fra piloten

​

  1. Metode slår mavefornemmelse: Når kildehierarki, tvungen kildesøgning og pin-cites håndhæves, stiger kvaliteten mærkbart.

  2. EU-koblingen er central; automatiske EU-triggere.

  3. Ajourføring er nødvendig: “Good-law-gate” fanger, hvor praksis eller regler var ændret.

  4. Transparens hjælper advokater: Research Log og afgørelsesoversigter gør det let at efterprøve og bygge videre.

  5. Grænserne skal være klare: Værktøjet må ikke give individuelle råd på tyndt faktum; det skal bruges til generelle mønstre, kilder og proces.

​​​

SKRIV TIL MIG

Har du en spændende juridisk problemstilling, som du vil gå i dybden med, og skrive en artikel om den? Har du en særlig interesse for ansættelses- og arbejdsret?

Så kontakt gerne redaktionen for nærmere info: 

AI:lab

Danshøjvej 8

2500 Valby

​

att. Anton Kraev Christensen

​

tlf.: 31181138

e-mail: contact@hrjura.in

web: www.hrjura.in

 

cvr.nr.: 34379866

Tak for din indsendelse!

  • LinkedIn
bottom of page